I Wish I Knew er historien om fire personer, der har oplevet menneskehandel, og som deler deres tragiske historier i det, der kunne ligne solnedgangens svindende lys. Men solen stiger igen, og håbets lys leder dem til frihed og fødslen af nye drømme. Denne dokumentardrama maler et rystende billede af menneskehandel, afslører menneskehandleres metoder og viser måder at bekæmpe denne grove forbrydelse på.


“Jeg lavede denne film, fordi jeg mener, at dem, der har oplevet menneskehandel, bør få en central rolle til at fortælle deres egne historier. Mit mål er at styrke dem til at skabe opmærksomhed og forebygge menneskehandel gennem deres levede erfaringer. Deres stemmer bør lede vejen, hvis vi ønsker at skabe en meningsfuld forandring i anti-menneskehandelskampagner.” – Anne Abok, instruktør og manuskriptforfatter.


En solrig fredag i april 2025 blev dokumentaren vist i Cinemateket. Instruktøren af filmen, Anne Abok, samt et team fra MeCAHT var til stede, og dagen var fyldt med udvekslinger af viden, tanker og overvejelser. Filmvisningen var efterfulgt af en debat modereret af  Rebekka Kongsgaard med følgende debattører:

  • David Zepernick – Observatør i EXISTs bestyrelse, medlems- og kommunikationsdirektør og bestyrelsesformand i Fonden Safe and Alive
  • Jens Ole Bach Hansen – Danmarks ambassadør i Nigeria
  • Katja Gunnertoft Bojsen – CKU: Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde
  • Trine Pertou Mach – Medlem af Folketinget
 

Emnerne i debatten var blandt andet:

  • Danske politikeres rolle i at stoppe menneskehandel
  • Hvad der ville skulle til for at Danmark kunne blive det første slavefri land i verden
  • Danske borgeres rolle i at bekæmpe menneskehandel
  • Hvad der skal til for at skabe handlekraft i kampen mod menneskehandel
  • Kampen mod menneskehandel i Nigeria og de eksisterende tiltag
  • Hvilke initiativer der kunne gøre en forskel
 

Her kan du se billeder fra den inspirerende dag