Det er med tungt hjerte, at vi må meddele at Anne Abok er død. Hun døde af kræft i en alder af 49 år.
EXISTs daglige leder, Karin Kjærgaard, fortæller om Anne:
Anne var ét af de mest enestående mennesker, jeg har mødt. Hun vovede at være passioneret og målrettet, engageret og handlekraftig, samtidig med at hun havde energi til at vende situationer uden håb til virkeligheder med håb.
Anne evnede at se det store perspektiv i de små rutineagtige hverdagsting og derfor satte hun tydelige spor i indsatsen mod menneskehandel!
Anne, tak for dit virke og din indflydelse på os, som mødte dig.
Anne, ære være din personlighed, dit minde og dit virke. TAK!
Tak fra EXISTs bestyrelse og daglige leder, Karin Kjærgaard.
MeCAHT blev etableret i 2009 i samarbejde med EXIST.
Du kan læse vores historie her: https://exist-ngo.org/om-exist/vores-historie/