Derfor er jeg frivillig i EXIST
"Mit engagement i EXIST startede i forbindelse med praktik til Katastrofe- og Risikomanager uddannelsen. Allerede fra start stod det klart, hvor stort et problem menneskehandel er, og hvilket omfattende arbejde EXIST gør, for at oplyse og forebygge dette. Sagen var alt for vigtig til at kunne forlade, og derfor er jeg frivillig i EXIST. ".
"Jeg startede i EXIST som praktikant, hvor jeg for snart 5 år siden blev en del af et meningsfuldt fællesskab. Jeg har siden været frivillig i kommunikationsteamet, hvor jeg er med til at have ansvaret for LinkedIn. Det har jeg valgt, fordi det at være en del af noget større og være med til at sætte fokus på forebyggelsen og bekæmpelsen af menneskehandel skaber mening for mig.".
"Jeg har besluttet mig for at blive frivillig efter at have undersøgt og lært om det globalt hurtigt voksende problem med menneskehandel. Natcaféen giver en fantastisk mulighed for at komme i kontakt med andre og tale med dem om disse emner, hvilket hjælper med at skabe idéer og et rum for fortalervirksomhed for ofre.".
"Jeg er frivillig på Night Light Café, fordi jeg tror på, at det er afgørende at styrke båndene mellem hinanden for at gøre vores lokalsamfund mere sikre. At møde mennesker med et åbent hjerte og sind betyder alt for mig, og vi stræber virkelig efter at gøre dette sammen hver onsdag på natcaféen.".
"Jeg er frivillige I natcaféen fordi jeg er meget passioneret omkring at hjælpe udsatte kvinder, specifikt kvinder udsat for menneskeslaveri.".
"Jeg er frivillig i Night Light Café, fordi jeg holder meget af mennesker. En vigtig del af mit liv består i at møde mennesker og at møde dem med omsorg. Caféen er netop et sted, hvor vi kan træffe hinanden på den måde, og hvor vi kan hygge os i et åbent og inkluderende rum.".
"Jeg blev frivillig i Night Light Café for at hjælpe med at skabe et imødekommende rum, hvor kvinderne kan føle sig støttet på deres egne præmisser. Arbejdet i natcaféen og mødet med kvinderne har været meget meningsfuldt og har givet mig et nyt perspektiv, som jeg er taknemmelig for.".
"Jeg blev frivillig i Night Light Café fordi jeg gerne vil lade dem jeg møder i natcaféen og på gaden få fornemmelse af den store værdi enhver af dem har – netop som det menneske de og vi ER.".
Night Light Café bringer mennesker sammen
Night Light Café er etableret for at møde udenlandske kvinder i prostitution, og møde dem med værdighed
og næstekærlighed.
Målgruppe
De kvinder, der er brugere af natcaféen, er hovedsageligt fra Nigeria. Flere af dem har boet i Italien eller
Spanien. Nogle opholder sig over længere tid i Danmark, andre er her kun få uger eller måneder.
I natcaféen kan kvinderne komme ind og få et pusterum fra arbejdet på gaden, få en snak og et spil og
nyde forfriskninger. Det er vores mål at møde kvinderne i øjenhøjde med rummelighed og respekt for deres
kultur og tro.
Samtidig vil vi støtte de kvinder, som ønsker at finde en anden livsvej. Vi kan f.eks. tilbyde dem at bo i et
safehouse* samt tilbyde dem rehabilitering og jobmuligheder i Nigeria, med tanke på at den enkelte kvinde
kan blive selvforsørgende og reintegreret med familie og samfund i Nigeria.
*et safehouse er et trygt hjem for kvinder, der har valgt at lægge et liv i prostitution bag sig.
Værd at vide om Night Light Café
Natcaféen holder til i Eliaskirkens krypt på Vesterbro Torv, København og har åbent natten mellem onsdag
og torsdag kl. 23.30 - 03:00.
Der er 5-6 frivillige på en vagt: Vi serverer te, toast og frugt og tilbyder spil og workshops i natcaféen og vi
deler te og kondomer ud, når vi går på gaderne i miljøet omkring Istedgade og Hovedbanen.
På vores Facebook-side Night Light Café kan du se hvornår det næste introduktionsmøde afholdes.
Night Light Café glæder sig til at byde dig velkommen!
Retningslinjer / Guidelines
Sådan kan du være med
Vil du være med til at råbe op for en gruppe af mennesker, der ikke kan råbe op for sig selv, så bidrag med
dine kompetencer og erfaringer. Her er nogle muligheder for, hvordan du kan bidrage.
Kontakt os for et kaffemøde.
Night Light Café
Mød mennesker der hvor de er, og opbyg tillid med udsatte kvinder, i vores Night Light Café.
Fundraising og ressourceudvikling
Hjælp os med at opretholde det arbejde der betyder noget.
Politisk engagement og iværksætteri
Hjælp os med at opretholde det arbejde der betyder noget.

Åbningstider
Onsdag → Torsdag
kl. 23.30 – 03.30
Eliaskirken, Vesterbro Torv
Night Light Café
Night Light Café er en natcafé for nigerianske kvinder i prostitution. Den holder til i Eliaskirken på Vesterbro Torv i København — et trygt rum, der holder åbent natten mellem onsdag og torsdag.
Åben natcafé kl. 23.30–03.30 med servering af toast og drikke samt spil, workshops, film og musik
Uddeling af varme drikke, kondomer og nigerianske bolsjer på Istedgade sideløbende med caféen
20–25 frivillige fordeler vagterne over årets uger, og 3–4 møder med fagpersoner afholdes årligt
Kontakt
Bliv frivillig
Har du lyst til at stå sammen med os i kampen mod menneskehandel?
Så kan du blive frivllig hos EXIST.